Det er hovedessenen i den konflikt, som i 2012 brød ud mellem 3F og restuarant Vejlegården. 3F har haft overenskomst i mange år med restauranten. Men en ny ejer besluttede at tegne en ny overenskomst med kristelig fagbevægelse (KRIFA), som er meget ringere.
En billigere overenskomst betyder lavere løn og ringere arbejdsvilkår til de ansatte. 3F mener ikke, at nogen skal tvinges til at arbejde på ringere vilkår.
Nogle synes, at det er synd for arbejdsgiveren. Men er det ikke også synd for de ansatte, der uden videre får ringere løn- og arbejdsforhold? Det har de jo ikke selv bedt om.
Det handler ikke om fagforeningsfrihed
Nogle tror fejlagtigt, at konflikten på Vejlegården handler om foreningsfriheden. Men det er helt forkert. Den handler om overenskomsten, ikke om hvor de ansatte er medlem.
De danske overenskomster dækker normalt arbejdets art, og overenskomsten dækker derfor alle, der udfører dette arbejde, uanset om den enkelte er medlem af den organisation, der har indgået overenskomsten. Det kaldes også den overenskomstbærende fagforening.
Lige konkurrence
For at skabe lige konkurrence er det nødvendigt, at
- den overenskomstbærende fagforening sikrer medlemmer, der udfører det samme arbejde hos forskellige arbejdsgivere, et samlet set ensartet niveau på tværs af overenskomsterne.
- den overenskomstbærende fagforening ikke indgår en overenskomst med en arbejdsgiver, der samlet set er billigere end overenskomster for det samme arbejde med andre arbejdsgivere.
Hvis ikke fagforeningerne har mulighed for dette, så kan arbejdsgiverne shoppe rundt og vælge den overenskomst, der er billigst. Og så har lønmodtagerne ingen beskyttelse mod løndumping.