Både lønmodtagerne og arbejdsgiverne har nogle våben, de kan anvende.
Har lønmodtagerne ikke mulighed for at bruge ”kollektive kampskridt” som blokade, strejke og sympatikonflikter, kan de ikke sætte trumf bag ordene.
Et våben
Det er helt afgørende for balancen mellem lønmodtagere og arbejdsgivere, at det har konsekvenser, hvis virksomhederne ikke vil forpligte sig til at respektere de gældende løn- og arbejdsforhold på området.
Hvis man lukker for muligheden for blokade, kan arbejdsgiverne shoppe rundt og finde den billigste overenskomst, og løn- og arbejdsforhold vil konstant risikere at blive presset nedad.